top of page

Bøger

MTGOmslagFINAL2.jpg

Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede
det sig. Fnug for fnug.
Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao.
Det var før.
Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.

Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven.
Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen.
Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig. Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden …

Mellem træernes grene er en fortælling om sorg og identitet,
familie og skoven. Om hvordan sorgen langsomt forvandler sig til grene, hvis man ikke tackler den. Grene, der fletter sig ind i tiden og lader den gå i stå.

Mellem træernes grene
EAN: 9788793728509
Forlaget Calibat, 2020

55676477._SY475_.jpg

“Jeg burde fryse. Vi er kun i starten af marts. Men vandet har en beroligende virkning på mig.
Jeg forestiller mig mit lange brune hår, der spreder sig ud som tang, der danser stille under vandet. Et langt net af beskyttende tråde, der lægger sig over havets bund. Forsøger at redde det. Give det mere tid. Beskytte det for plastik.
Jeg er en havfrue, der lever for havets hemmelighed. De beskyttede skatte, som gemmes uberørt af menneskehænder.”

14-årige Tenna går i 8. klasse og bor i en lille by i Vestjylland. Hun samler tit skrald på stranden, fordi hun hader at se, hvordan mennesket ødelægger naturen.
En dag opdager hun gruppen @grønklode, hvor hun møder Pelle og A.K., der går lige så meget op i miljøet som hende selv. Sammen dedikerer de al deres tid til at sprede budskabet om en bedre verden. Men vejen mod en grøn klode er svær, og nogle gange er Tenna ved at miste modet ... 

Stormflod (Grøn Klode #1)
EAN: 9788797117057
Forlaget Klippe, 2020

DuKommerMedNatten_Forside.jpg

”Jeg kan høre havet, selvom det er flere hundrede kilometer væk. Jeg smager salt på tungen. Hører bølgerne, der bruser. Husker din latter, der forsvinder i vesterhavsvinden.
Mit ansigt rammes af bølgerne. De løber ned ad mine kinder i hjerteformede dråber.
En tåre bliver til to.
En tredje følger trop.
Den er den fjortende nat, jeg er vågnet på denne måde.”


Laura mister sin mor. Nu er der kun hende og far tilbage.
Huset er tomt, og alting har forandret sig. Hun savner sin mor mere for hver dag, der går. Men når årstiderne skifter, kommer minderne tilbage, mere levende end nogensinde før. På en måde er moren stadig hos hende, i bladenes skiftende nuancer, lyset i vintermørket, de spirende forårsblomster og i solnedgangen på stranden.

Du kommer med natten

EAN: 9788794007139
Forlaget Petunia, 2021

58143859._SY475_.jpg

"Jeg vågner med et chok af en høj lyd, der skærer igennem musikkens toner. Ser mig omkring. Værelset er bælgravende mørkt. Min nakke er øm efter at have lænet sig op ad vindueskarmen. Jeg får hurtigt tændt lommelygte-funktionen på min telefon. Rødvinsglasset ligger på gulvet. Splintret i tusind stykker. Ligesom illusionen af gymnasietiden, der langsomt brister.”

Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. Line opfører sig anderledes end hun plejer. Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen.
Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. For på Crash er alle ligesom hende. Anderledes. Stedløse. Outsiders.
Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden …

Dicte var her

EAN: 9788794141550
Byens Forlag, 2021

242407340_380074503713487_2899304342604931481_n.jpg

"Alle snakker om, hvad de skal. Jeg kender ikke svaret endnu. Ved ikke, om mine drømme lykkes, når verden står overfor en krise. Men noget, jeg ved med sikkerhed, er, at jeg længes efter fremtiden. At mit liv rigtigt starter. For lige nu står jeg i stampe. En evig venteposition, hvor jeg hele tiden kan se drømmene derude. Et truet dyr i zoologisk have, der kigger længselsfuldt ud fra dets bur."

Pelle går i 9. klasse og drømmer om at blive antropolog. Se verden udfolde sig. Mærke den under sine egne fødder. Hjælpe til, hvor han kan. Gøre en forskel.
En dag danner han @grønklode, som er en klimagruppe for unge i lokalområdet. Her møder han A.K., Robert, Tobias og Mark, der alle kæmper for en bæredygtig verden.
Men i en lille by er der ikke altid plads til store ambitioner. Og vil der overhovedet stadig være en fremtid at glæde sig til, hvis jordens tilstand fortsætter i den kritiske retning, som den allerede er på vej imod?

Tørke (Grøn Klode #2)
Forlaget Klippe, 2021

Genlyd-Ingen-som-os-1-FORSIDE-WEB.jpg

Genlyd (Ingen som os #1)
Straarup & Co, 2022

60256655._SY475_.jpg

”Min største drøm er at indspille en sang.
Stå på en scene med et band bag mig. Mig i centrum.
Mig, der synger mit hjerte ud.
Lykken bobler i maven, bare jeg tænker på det.”

Cecilia elsker at synge og drømmer om at blive sanger. Men det er svært, for de andre piger forstår det ikke. De hvisker bag hendes ryg og kalder hende navne. Men Cecilia ønsker jo bare at følge sin drøm …

Ingen som os er en serie for tweens om venskab, identitet og passion. Serien er skrevet af Eva Munk.
De tre bøger i serien følger hhv. Cecilia, Barbara og Juliane, som alle netop er startet i 7. klasse. Fælles for de tre piger er, at de føler sig anderledes. Bøgerne kan både læses som en samlet serie og separat.

”Det er vist først her på det sidste, jeg er begyndt at blive mere bevidst om det med klimaforandringerne, tror jeg.” Jeg føler mig lidt flov over at sige ordene højt. Det virker, som om mange har det i deres bevidsthed. Men jeg har bare brugt tiden på identitetskriser i stedet for.

A.K. har det fint i sin klasse, men kun fint, så derfor beslutter hun sig for at tage på efterskole efter sommerferien. Hun længes efter at finde et fællesskab, hvor ægte venskaber spirer som græsstrå i skoven.
En dag opdager hun gruppen @grønklode på Instagram, hvor hun møder Pelle, Tenna, Tobias, Mark og Robert, som alle kæmper for klimaet.
Tvivlen vokser i hende, for gør hun overhovedet sit for at hjælpe til? Vil det nogensinde være nok? Og hvad gør man egentlig, når den store drøm hele tiden har været lige foran én?

Nordlys (Grøn Klode #3)
Forlaget Klippe, 2022

bottom of page